Skrave Foreningshus

Velkommen til facts og fakta om Skrave Foreningshus.



Underskrift af benyttelsesaftale

Onsdag den 12 juni overværede ca. 60 borgere og foreningsaktive i Skrave, at formanden for Skrave Lokalråd, Poul Erik Osmundsen, og borgmester Egon Fræhr fra Vejen Kommune underskrev den fælles benyttelsesaftale for Skrave Foreningshus.


- Med denne aftale har vi løftet niveauet for hvad foreningslivet i Skrave kan præstere. Vi har i fællesskab fået etableret et foreningshus. Det har taget 2 år, og vi har haft rigtig mange i sving med de mange forskellige opgaver, sagde Poul Erik Osmundsen i sin indledning. – I Skrave Lokalråd har vi i vores udviklingsplan sat fokus på, at vores område skal fremstå pænt. Det gælder også kommunale bygninger, og det hjælper vi dem med nu. Der skal lyde en stor tak til alle de hjælpere, som vi og foreningshusets zoner har sat i gang i den to-årlige etableringsfase. Kommunen slipper dog ikke helt for os, for vi har stadig et hængeparti omkring vores ankomstareal, sluttede Poul Erik.

Foreningslivet i Skrave har påtaget sig at passe en række opgaver i forbindelse med huset, bla. viceværtsfunktion, rengøring og pasning af forskellige udearealer. Vejen Kommune har på sin side bibeholdt sit ejerskab til bygningen og driften af samme.

Mens blækket på aftalen tørrede, kommenterede Egon Fræhr konceptet for Skrave Foreningshus: - Jeg er imponeret over hvad I som foreninger kan løfte, og jeg tror, I har fat i det rigtige i jeres koncept og måde at indrette huset. VI hører også, at det er blevet kendt uden for kommunens grænser, fortalte Egon Fræhr. –Som kommune har vi den konstante udfordring at afbalancere økonomi mod liv og nærhed, og omkring foreningshuset i Skrave er det lykkedes at lave et samarbejde, der understøtter det lokale liv, sagde borgmesteren.

Overnatning i Skrave Foreningshus

Af sikkerhedsmæssige grunde må overnatning INDE i Skrave Foreningshus KUN finde sted, hvis det forud er anmeldt brandmyndighederne i kommunen. Der er 14 dages frist for dette.

Ønsker du i forbindelse med en aktivitet i foreningshuset at arrangere overnatning, så skal du aftale dette med den zoneansvarlige, der ved, hvordan anmeldelse af overnatning foretages.


Foreninger bag

Disse foreninger har aktiviteter i Skrave Foreningshus:
  • Skrave Ungdoms- og Idrætsforening: gymnastik, ungdomsklub, mødelokaler, legerum samt hele udeområdet med fodbold samt legeplads og Naturmotorik. 
  • Skrave Hjemstavnsforening: arkiv, boks, mødelokale etc
  • Skrave Fitness: træningsfaciliteter,
  • Skrave Lokalråd: samlingslokale til fælles brug, socialt samvær efter træning samt foreningsmøder

Foreningslivet i Skrave har i forbindelse med etablering og brug af foreningshuset påtaget sig/fået pålagt en række direkte udgifter: 

- årligt legepladsinspektion af godkendt inspektør, ca. 2000 kr. 
- omfattende investeringer i nye hylder, reoler og opbevaringskasser i zonerne
- indkøb af nøgleboks til sikker opbevaring af nøgle
- etablering af forsikringer - ansvar og lovpligtig arbejdsskadeforsikring.



Ankomstareal

Efter nedrivning af to mindre bygninger er der et ledigt areal foran bygningerne. Samtidig ændrer bygningernes brug fra skole til foreningshus, hvilket stiller nye krav til udenomsarealerne og deres benyttelse og pasning. Vi ønsker et imødekommende ankomstareal, der tilskønner til god adfærd.

Arealerne efter børnehave bygning ønsker vi skal bruges til parkeringsplads som vist på denne tegning:


En arbejdsgruppe under Skrave Lokalråd står for projektets realisering.

Status:
- der er lagt asfalt i bue rundt mod garagerne i forbindelse med seperatklolarkeringen ult 2012
- der er ansøgt om tilskud til udvalgte elementer i den lille forskønnelsespulje ved kommunen, marts 2013, og der er bevilliget et beløb.
- projektet er tilpasset og  økonomiberegnet som grundlag for drøftelser med kommunen om praktik, marts 2013
- er er lavet oval beplantning med standertræer og hæk omkring siddeområde ud for hjemstavns gavl.
- der er plantet nyt lindetræ til erstatning for det gamle, som væltede i et blæsevejr.
- der er lavet ny belægning under rækværk ud mod vejen


Med venlig hilsen

Lokalrådet.